Statsministeren og hendes mands skattesag blev afsløret, fordi man kunne følge med i implicerede embedsmænds kalender. Det forhindrer samme statsminister og hendes justitsminister effektivt i at kunne ske igen. Og måden, de gør det på, viser, at en væsentlig grund til at lave en ny offentlighedslov er at forhindre den slags afsløringer.

Embedsmændenes kalendere bliver lukket i lovforslagets § 22. Det er bl.a. blevet begrundet med, at embedsmænds private kalenderoptegnelser skulle beskyttes. Siden har justitsministeren måttet indrømme, at den beskyttelse er overflødig – bruger embedsmænd deres offentlige kalendere til private optegnelser, har de efter lovforslaget ret til at slette dem, før der gives aktindsigt i dem.

Regeringens vilje til at forhindre afsløringerne som  den i Skattesagen viser sig ved, at man ikke nøjes med at undtage kalendere fra aktindsigt – man går så vidt som til at forbyde, at der gives det, der kaldes meroffentlighed i kalenderne.

Meroffentlighed er noget man  kan få i papirer, der ikke er aktindsigt i, hvis en myndighed finder det relevant for f.eks. den offentlige debat. Man kunne mene, at kalendernotater i sager om magtmisbrug eller mistanke om det kunne være relevant, men det er det ikke efter regeringens lovforslag. Her sættes der dobbeltlås på kalenderne.

Så det hedder ikke “Aldrig mere en skattesag”, men snarere “Aldrig mere afsløring af en skattesag”.

Lars Rugaard