Denne sag har udviklet sig
Regeringens og folketingsflertallets beskæring af åbenheden har lidt et alvorligt nederlag. Et forsøg på at gennemføre den mørklægning, der trådte i kraft ved årsskiftet, på miljøområdet har måttet opgives, fordi der ville være tale om et traktatbrud, oplyser Åbenhedstinget (læs mere her).
Konsekvensen er, at danskerne nu har en langt større adgang til aktindsigt på miljøområdet end på andre områder.
En anden konsekvens er, at de danske vælgere har fået et klart signal om, at et vigtigt samfundsområde kan fungere med en langt højere grad af åbenhed, end regeringen og folketingsflertallet har ønsket.
Planerne om at lukke ned for åbenheden på miljøområdet startede i efteråret, da miljøminister Ida Auken på initiativ af Justitsministeriet lod Miljøstyrelsen sende et forslag til en ny miljøoplysningslov i høring. Forslaget gennemførte indskrænkninger af aktindsigten, der svarede til dem, der er blevet gennemført gennem den nye offentlighedslov.
Modtagelsen af forslaget var flere steder negativ, og flere høringssvar henviste til, at forslaget stred mod EU-retten. Det forlød, at miljøministeren var betænkelig ved udsigten til en traktatsag, som hun kunne tabe ved EU-domstolen, og som tiden gik, uden at lovforslaget blev fremsat, blev det klart, at regeringens ulyst ved at havne i en traktatsag var stærkere end ønsket om at lukke ned for åbenheden.
En medvirkende årsag kan have været, at to af mørklægningens stærkeste tilhængere – tidl. justitsminister Morten Bødskov og Justitsministeriets departementschef Anna Kristine Axelsson – nu er sat ud af spillet efter sagen om ministerens Christiania-løgn over for Folketinget (Læs mere her). Bødskov måtte gå af, og departementschefen er suspenderet i forbindelse med en tjenstlig undersøgelse af sagen.
Den ny miljøoplysningslovs skæbne er et positivt signal – det første siden regeringspartierne sammen med Venstre og konservative fandt sammen om at lukke ned for aktindsigt i ministerbetjening og kontakt med folketingsmedlemmer. Det er et bevis på, at lukkethed ikke er en nødvendighed for et administrationssystem, og det er en inspiration til at gøre mørklægningen til et afgørende emne ved det næste folketingsvalg.
Af Lars Rugaard