Denne sag har udviklet sig
Statsminister Helle Thorning Schmidts oplysninger om Bødskov-sagen viser, at socialminister Anette Wilhelmsens advokatundersøgelse af Zornig-sagen ikke er troværdig.
Umiddelbart drejer det sig om to forskellige sager. Men den viden, vi får fra Bødskov-sagen, afslører ministerielle forhold, der nødvendigvis må tages i betragtning i forhold til Zornig-sagen.
Socialministeren offentliggjorde i går (16/1) kommissoriet for det, hun betegner som en uvildig advokatundersøgelse af omstændighederne omkring hendes kritiserede løfte om et tilskud til Lisbeth Zornig-projektet “Stemmer på kanten”.
Af kommissoriet (kan læses her) fremgår, at undersøgelsen kun skal beskæftige sig med skriftligt materiale, og at implicerede embedsmænd ikke må blive afhørt eller på anden måde udspurgt.
Begrænsningen er i sig selv problematisk, men den bliver stærkt foruroligende, når man følger den aktuelle politiske skandalesag omkring Statsministeriets og Justitsministeriets kontakter om, hvordan regeringen skulle afsløre, at tidligere justitsminister Morten Bødskov har løjet for Folketingets retsudvalg og dermed for Folketinget – noget der kan være et brud på ministeransvarlighedsloven.
I Bødskov-sagen er der kun set skriftligt materiale fra Justitsministeriet og ikke fra Statsministeriet. Statsministeren har desuden ladet forstå, at Statsministeriet ikke har produceret skriftlige synspunkter eller anbefalinger i sagen. Helle Thorning Schmidt skriver således i et svar til Folketinget:
“Ud fra min og medarbejdere i Statsministeriets hukommelse var det alene Statsministeriets departementschef, der talte med Justitsministeriet den 19. november 2013 om indholdet af justitsministerens pressemeddelelse”.
På grundlag af den udtalelse er det en rimelig formodning, at en undersøgelse af Bødskov-sagen udelukkende på grundlag af skriftlige kilder uden opfølgende afhøring ville give et yderst mangelfuldt billede af sagsforløbet.
Statsministeren har sendt Folketinget presseberedskab og udkast til et svar omkring sagen. Men i sagens natur er der tale om senere udarbejdede oplysninger om kontakterne med Justitsministeriet, men ikke dokumenter, der var direkte svar på Justitsministeriets henvendelser i sagen.
Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen, har tidligere været impliceret i en sag, hvor manglende skriftlighed var et problem, der blev påtalt af Folketingets ombudsmand, nemlig sagen om PETs rapporter om nuværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.
Zornig-sagen foregår i den lukkede verden omkring socialministeren, og det kan ikke udelukkes, at det ikke er alle informationer eller afgørelser, der findes i skriftlig form – akkurat som det har været tilfældet i Statsministeriet.
Alene af den grund er socialminister Anette Wilhelmsens model for en undersøgelse af sig selv ikke troværdig.
Vi har simpelthen ingen garanti for, at alle sten vil – eller kan – blive vendt. .
Af Lars Rugaard