I mere end et år har regeringens jurister nu forsøgt at finde ud af, hvordan den mørklægningspolitik, som regeringspartierne og V og K gennemfører i disse år, kan forenes med EU’s miljøret. For nylig så det ud til, at opgaven var opgivet som umulig, men nu fastholder en embedsmand i Miljøministeriet, at det sagtens kan gøres.

Medietidsskriftet Journalisten citerer kontorchef i Miljøministeriet Paolo Perotti for at sige, at

”Det er vores vurdering, at offentlighedsloven er i overensstemmelse med Århuskonventionen og Miljøoplysningsdirektivet. Ellers ville regeringen aldrig have fremsat det forslag.” (Læs artiklen her)

Netop de to EU-regelsæt, Paolo Perotti henviser til, er af eksperter i EU-ret blevet fremhævet som afgørende forhindringer for gennemførelse af en miljøoplysningslov, der indeholder de samme indskrænkninger af åbenheden som den offentlighedslov, der blev vedtaget i juni og som trådte i kraft ved årsskiftet.

I denne blog skrev jeg den 14. januar på grundlag af troværdige kilder, at miljøminister Ida Auken har været ”betænkelig ved udsigten til en traktatsag, som hun kunne tabe ved EU-domstolen” (Læs indlægget her).

Kontorchef Perottis udtalelser til Journalisten indeholder ikke noget, der viser, at disse betænkeligheder er bortvejret.

For det første har regeringen ikke, som han citeres for at sige, fremsat noget lovforslag. Miljøstyrelsen sendte i september sidste år et udkast til et lovforslag i høring, og fristen for høringssvar udløb den 27. september sidste år. Lige siden har man intet officielt hørt til lovforslagets skæbne i de 3 ½ måned, der er gået.

Dertil kommer, at Miljøstyrelsens udkast til lovforslag var meget længe undervejs. Den politiske aftale mellem regeringspartierne og V-K, der er grundlag for mørklægningspolitiken, lå færdig den 3. oktober 2012, og på det grundlag fremsatte daværende justitsminister Morten Bødskov forslag til en ny offentlighedslov med konsekvensændringer i en række andre love den 7. februar sidste år.

Det betyder, at de principper, som kontorchefen og hans kolleger i givet fald skal anvende i en miljøoplysningslov, lå formuleret og godkendt for mere end 16 måneder siden, og at de var skrevet ind i en række lovtekster for knapt et år siden. Så lang tid har der altså været til at udarbejde et forslag til en ny miljøoplysningslov.

Men opgaven er også svær – flere af høringssvarene på Miljøstyrelsens udkast går ud på, at den er umulig, fordi mørklægningsprincipperne strider mod den åbenhed, der er fastslået i Århuskonventionen og Miljøoplysningsdirektivet.

Det er spændende at se, om kronjuristerne har udtænkt et juridisk columbusæg, eller om tidspunktet for at opgive projektet bare ikke er det rigtige lige nu.

Af Lars Rugaard