DONG-sagen handler om mistillid

_MG_3241I virkeligheden er det meget lidt, modstanderne af statens salg af DONG-aktier til Goldman Sachs véd og kan vide om handelen. Regeringen med finansminister Bjarne Corydon som hovedmand har sørget for, at viden om salget er samlet hos meget få personer. der så til gengæld har brugt denne viden selektivt og taktisk til at påvirke de mange.

I sig selv er den taktik en god grund til at sige nej til Goldman Sachs-aftalen. For taktikken gør sagen til et spørgsmål om tillid eller mistillid til en regering, der behandler befolkningens holdninger som  noget, der skal manipuleres væk, og som siden 2011 har bevæget sig fra den ene tillidskrise til den anden. Læs resten

Stop den demokratiske nedtur

_MG_3244Der er en meget tæt sammenhæng mellem salget af særligt favoriserede DONG-aktier til Goldman Sachs og gennemførelsen af den nye offentlighedslov.

DONG-sagen går ud på at forære værdier, borgerne har samlet i årevis, til spekulanter, hvis ekspertise er at lade andre betale prisen for deres spekulations-orgier.

Offentlighedsloven sørger for, at borgerne ikke kan følge med i den slags transaktioner.

Tilsammen gør de demokratiet svagere, fordi vi berøves både vor ejendom og vor indsigt.

Derfor – protestér, klag, markér utilfredsheden. Og fyr de politikere, der er ansvarlig for den demokratiske nedtur, ved næste valg.

Lars Rugaard