Hver eneste dag indsamler det skattefinansierede embedssystem viden og indsigt, som deres politiske chefer, ministrene, derefter kan bruge, som de vil. Tidens mange politiske skandaler viser, at det i mange tilfælde betyder, at de vildleder ved at forvanske eller ligefrem misbruge dette unikke materiale, vi alle sammen har betalt for og bidraget til. Læs resten
Kategoriarkiv: Arkiv
Manipulation og/eller dumhed?
Efter flere års arbejde og udgifter på omkring 30 millioner kroner nåede skattesagskommissionen frem til, at den ikke har tænkt sig at gøre noget ved den eneste rygende pistol, den fandt– at topembedsmænd snød ombudsmanden for korrekt viden om skatteministeriets snagen i sagen om statsministeren og hendes mands skattesag.
Spørgsmålet om, hvad man skal stille op med skattedepartementschefens og skattedirektørens manipulationer med virkeligheden er nu blevet sendt til hjørnespark. Først skal en advokat og siden de to gerningsmænds kolleger i moderniseringsstyrelsen og justitsministeriet afgøre, om de to kan og evt. skal drages til ansvar. Læs resten
Regeringen skader Venstre
– og sin egen mørklægning
Regeringen og dens væbnere har arbejdet hårdt på at få placeret ansvaret for børnecheck-sagen hos tidligere Venstre-ministre, og takket være velvillig fortolkning af den nye, stramme offentlighedslov er det lykkedes med succes – men ikke uden ofre.
Meget tyder nemlig på, at regeringssoldaterne i deres iver har svækket både den offentlighedslov, der gennem mørklægning forhindrer borgerne i at følge med i det administrativt-politiske spil, samt det justitsministerium, der har været arkitekten bag mørklægningen. Læs resten
DONG-sagen handler om mistillid
I virkeligheden er det meget lidt, modstanderne af statens salg af DONG-aktier til Goldman Sachs véd og kan vide om handelen. Regeringen med finansminister Bjarne Corydon som hovedmand har sørget for, at viden om salget er samlet hos meget få personer. der så til gengæld har brugt denne viden selektivt og taktisk til at påvirke de mange.
I sig selv er den taktik en god grund til at sige nej til Goldman Sachs-aftalen. For taktikken gør sagen til et spørgsmål om tillid eller mistillid til en regering, der behandler befolkningens holdninger som noget, der skal manipuleres væk, og som siden 2011 har bevæget sig fra den ene tillidskrise til den anden. Læs resten
Stop den demokratiske nedtur
Der er en meget tæt sammenhæng mellem salget af særligt favoriserede DONG-aktier til Goldman Sachs og gennemførelsen af den nye offentlighedslov.
DONG-sagen går ud på at forære værdier, borgerne har samlet i årevis, til spekulanter, hvis ekspertise er at lade andre betale prisen for deres spekulations-orgier.
Offentlighedsloven sørger for, at borgerne ikke kan følge med i den slags transaktioner.
Tilsammen gør de demokratiet svagere, fordi vi berøves både vor ejendom og vor indsigt.
Derfor – protestér, klag, markér utilfredsheden. Og fyr de politikere, der er ansvarlig for den demokratiske nedtur, ved næste valg.
Lars Rugaard
Ministerie mørklagde ved hjælp af manglende notater
Socialministeriet har bekræftet, at der ikke findes lovpligtige notater i sagen om socialminister Anette Wilhelmsens favorisering af huset Zornig. Dermed er det overordentlig sandsynligt, at der ikke kommer noget ud af den såkaldte uvildige advokatundersøgelse, som ministeren har besluttet at gennemføre. Læs resten