Rådgivning om mørkelægning

Denne blog har ligget i dvale i næsten 7 år. Men statsminister Mette Frederiksens pressemøde har aktualiseret mørklægningen af den danske statsadministration og givet anledning til dette indlæg:

Et af hovedpunkterne i statsminister Mette Frederiksens gennemgang på pressemødet onsdag aften (3/11) af sagen om de slettede SMS’er var, at hun senest i sommeren 2020 blev rådgivet om at gennemføre en automatisk sletning på sin mobiltelefon. Rådgivningen kom fra departementschef Barbara Bertelsen, der seks måneder tidligere flyttede til chefstolen i Statsministeriet fra chefstolen i Justitsministeriet, hvor hun angiveligt havde slettet egne SMS’er regelmæssigt.

Vi fik ikke det præcise indhold af rådgivningen, men vi kender resultatet af den, nemlig at Bertelsen selv, statsministeren og hendes to nærmeste medarbejdere fik indstillet eller selv indstillede deres mobiltelefoner til at slette SMS’er automatisk efter 30 dage. Vi ved også, at rådgivningen ikke fik betydning for resten af ministeriet eller regeringen som helhed. Vi ved blot, at de fire topfolk i Statsministeriet beskyttede sig selv. Læs resten

Regeringen skader Venstre
– og sin egen mørklægning

_MG_3236Regeringen og dens væbnere har arbejdet hårdt på at få placeret ansvaret for børnecheck-sagen hos tidligere Venstre-ministre, og takket være velvillig fortolkning af den nye, stramme offentlighedslov er det lykkedes med succes – men ikke uden ofre.

Meget tyder nemlig på, at regeringssoldaterne i deres iver har svækket både den offentlighedslov, der gennem mørklægning forhindrer borgerne i at følge med i det administrativt-politiske spil, samt det justitsministerium, der har været arkitekten bag mørklægningen. Læs resten

DONG-sagen handler om mistillid

_MG_3241I virkeligheden er det meget lidt, modstanderne af statens salg af DONG-aktier til Goldman Sachs véd og kan vide om handelen. Regeringen med finansminister Bjarne Corydon som hovedmand har sørget for, at viden om salget er samlet hos meget få personer. der så til gengæld har brugt denne viden selektivt og taktisk til at påvirke de mange.

I sig selv er den taktik en god grund til at sige nej til Goldman Sachs-aftalen. For taktikken gør sagen til et spørgsmål om tillid eller mistillid til en regering, der behandler befolkningens holdninger som  noget, der skal manipuleres væk, og som siden 2011 har bevæget sig fra den ene tillidskrise til den anden. Læs resten

Sært spil omkring mørklægning af miljøet

_MG_3427I mere end et år har regeringens jurister nu forsøgt at finde ud af, hvordan den mørklægningspolitik, som regeringspartierne og V og K gennemfører i disse år, kan forenes med EU’s miljøret. For nylig så det ud til, at opgaven var opgivet som umulig, men nu fastholder en embedsmand i Miljøministeriet, at det sagtens kan gøres. Læs resten

Miljøet bliver ikke ramt af mørklægning

Denne sag har udviklet sig

læs mere her

Regeringens og folketingsflertallets beskæring af åbenheden har lidt et alvorligt nederlag. Et forsøg på at gennemføre den mørklægning, der trådte i kraft ved årsskiftet, på miljøområdet har måttet opgives, fordi der ville være tale om et traktatbrud, oplyser Åbenhedstinget (læs mere her).

Konsekvensen er, at danskerne nu har en langt større adgang til aktindsigt på miljøområdet end på andre områder. Læs resten

Den bedste kur mod løgn er åbenhed

Justitsministeriet rystes endnu en gang af en skandale, der handler om troværdigheden i det ministerium, der har ansvaret for åbenheden og retssikkerheden i Danmark. Det er en alvorlig sag, der kræver en grundig oprydning, ikke blot i ministeriet, men også i den indskrænkning af åbenheden, det har været hovedansvarlig for. Læs resten