Manipulation og/eller dumhed?

Efter flere års arbejde og udgifter på omkring 30 millioner kroner nåede skattesagskommissionen frem til, at den ikke har tænkt sig at gøre noget ved den eneste rygende pistol, den fandt– at topembedsmænd snød ombudsmanden for korrekt viden om skatteministeriets snagen i sagen om statsministeren og hendes mands skattesag.

Spørgsmålet om, hvad man skal stille op med skattedepartementschefens og skattedirektørens manipulationer med virkeligheden er nu blevet sendt til hjørnespark. Først skal en advokat og siden de to gerningsmænds kolleger i moderniseringsstyrelsen og justitsministeriet afgøre, om de to kan og evt. skal drages til ansvar. Læs resten

Regeringen skader Venstre
– og sin egen mørklægning

_MG_3236Regeringen og dens væbnere har arbejdet hårdt på at få placeret ansvaret for børnecheck-sagen hos tidligere Venstre-ministre, og takket være velvillig fortolkning af den nye, stramme offentlighedslov er det lykkedes med succes – men ikke uden ofre.

Meget tyder nemlig på, at regeringssoldaterne i deres iver har svækket både den offentlighedslov, der gennem mørklægning forhindrer borgerne i at følge med i det administrativt-politiske spil, samt det justitsministerium, der har været arkitekten bag mørklægningen. Læs resten

Wilhelmsen-undersøgelse er ikke troværdig

Denne sag har udviklet sig

læs mere her

Statsminister Helle Thorning Schmidts oplysninger om Bødskov-sagen viser, at socialminister Anette Wilhelmsens advokatundersøgelse af Zornig-sagen ikke er troværdig. Læs resten

Miljøet bliver ikke ramt af mørklægning

Denne sag har udviklet sig

læs mere her

Regeringens og folketingsflertallets beskæring af åbenheden har lidt et alvorligt nederlag. Et forsøg på at gennemføre den mørklægning, der trådte i kraft ved årsskiftet, på miljøområdet har måttet opgives, fordi der ville være tale om et traktatbrud, oplyser Åbenhedstinget (læs mere her).

Konsekvensen er, at danskerne nu har en langt større adgang til aktindsigt på miljøområdet end på andre områder. Læs resten

Den bedste kur mod løgn er åbenhed

Justitsministeriet rystes endnu en gang af en skandale, der handler om troværdigheden i det ministerium, der har ansvaret for åbenheden og retssikkerheden i Danmark. Det er en alvorlig sag, der kræver en grundig oprydning, ikke blot i ministeriet, men også i den indskrænkning af åbenheden, det har været hovedansvarlig for. Læs resten

Automatberoligelse og mørklægning

Så fik vi et nyt kig ind bag mørklægningsgardinerne for endnu en gang at konstatere, at der foregår ting, der ikke tåler dagens lys. Denne gang i Udenrigsministeriet, hvor embedsmænd gemte belastende oplysninger af vejen og endte med at trække gulvtæppet væk under en udviklingsminister.

Statsministeren har straks belært os om, at vi ikke må tro, at alle embedsmænd er lige så slemme – naturligvis, fristes man til at sige. Hun er jo som regeringschef hovedansvarlig for, at der fra nytår lukkes drastisk ned for befolkningens mulighed for at følge med i spillet mellem ministre og embedsmænd. Vi må tilsyneladende ikke tro, at det så kan gå hen og blive værre endnu. Læs resten