Socialministeriet har bekræftet, at der ikke findes lovpligtige notater i sagen om socialminister Anette Wilhelmsens favorisering af huset Zornig. Dermed er det overordentlig sandsynligt, at der ikke kommer noget ud af den såkaldte uvildige advokatundersøgelse, som ministeren har besluttet at gennemføre.Det er Berlingske, der i dag afslører, at der mangler skriftlig dokumentation for, hvad der blev sagt og gjort i ministeriet, da Huset Zornig fik særbetjening og løfte om en million fra en fond, der skulle fremme udsatte borgeres valgdeltagelse (læs her). Avisen har søgt aktindsigt og fået det svar, at
»der ikke er udarbejdet referat eller deltagerlister fra interne møder, som måtte være afholdt om puljen Fremme af udsatte borgeres valgdeltagelse«.
I torsdags (16/1-2014) offentliggjorde socialministeren kommissoriet (læs her) for en advokatundersøgelse, der skal vise, om der er begået fejl og forsømmelser, og om der kan rejses disciplinær- eller ansættelsesretlig sag i den forbindelse.
I denne blog blev undersøgelsen vurderet i indlægget “Wilhelmsen-undersøgelse ikke troværdig”.(Læs her)
Valget af en advokatundersøgelse betyder, at det kun er skriftligt materiale, der kan undersøges, og at der ikke kan eller må foretages afhøringer af embedsmænd. I betragtning af, at der efter ministeriets egne oplysninger ikke findes skriftligt materiale i form af referater eller deltagerlister, er det næsten udelukket, at advokatundersøgelsen vil kunne sige noget afgørende om fejl og forsømmelser. Da der ikke må foretages afhøringer, er sandsynligheden for, at oplysninger kommer frem på anden måde, ikke stor.
Socialministeren har med andre ord tilrettelagt en undersøgelse, der kan vise sig at være spild af tid og penge.
Dertil kommer, at ministeriet har vidst dette, da det blev besluttet at bruge en advokatundersøgelse. Om ministeren har vidst det, ved vi endnu ikke. Vi ved blot, at hendes embedsmænd har vidst det, og vi ved, at det er deres pligt at advare en minister, der er ved at træffe en ulovlig eller på anden måde problematisk beslutning.
Bloggen “ministerbeskyttelse.dk” beskæftiger sig med beskæring af åbenheden i og omkring den politisk-administrative verden, og denne sag har umiddelbart ikke noget at gøre med afskæring af aktindsigt i offentlige dokumenter.
Men den fortæller noget vigtigt om den regeringskultur, der findes i det politisk-administrative system i Danmark. Den viser nemlig, at der bag en tilsyneladende ideal og uangribelig beslutning om at gennemføre en uvildig undersøgelse findes en helt anden og stærkt angribelig virkelighed. Det er en virkelighed, hvor beslutningsforløb ikke dokumenteres, og undersøgelser tilrettelægges på en måde, der beskytter implicerede ministre og embedsmænd mod afsløring af fejl og forsømmelser.
Pligten til at foretage notater blev fastslået i offentlighedsloven fra 1985 og er blevet forklaret og uddybet siden af ombudsmanden. Der har således været god tid til at vænne sig til den og bruge den.
Alligevel er det en pligt, som embedsmænd ofte ser stort på, uanset om de arbejder i Socialministeriet eller for den sags skyld i Statsministeriet, og uanset om de er departementschefer eller lavere placeret i hierarkiet. Og de kan gøre det ustraffet – mørklægning af sager af åbenbar betydning for borgerne er ikke strafbart i Danmark.
Med gennemførelsen af den nye offentlighedslov er det blevet fastslået som noget eftertragtelsesværdigt.
Af Lars Rugaard
jeg synes at det er forkasteligt at vi er nået der til hvor folkevalgte regerings ledere og politikere har mulighed for at gemme sig bag lovgivning, så de ikke kan stilles til ansvar for der gøren og færden da det var meningen at de skulle arbejde for folket og ikke gå bag om ryggen på os. Jeg kunne godt håbe på at det danske folk snart kom op af sofaen og stod sammen om med knyttede næver at banke så hårdt i matadorpladen at brikker, hoteller og ejendomsrettigheder ville flyve ud over hele gulvet, så vi kunne have mulighed for at sætte helt nye folk ind der ikke er underlagt forhenværrende aftaler. Jeg personligt kunne godt tænke mig at vi lod os inspirere lidt af Island der formåede at smide de store grådige og alt ødelæggende banker på porten og udskifte hele regeringen med nye energiske og initiativrige medmennesker. Det er også tid til at tage vores land tilbage fra undertryggende internationale institutioner som EU hvis vi vil have noget at skulle have sagt i vores eget land.
Jeg synes det er ganske forkasteligt, at S SF R forsøget at give Anette Wilhelmsen et “godkendt stempel” i behandlingen af Zornig sagen – ved at lave en advokatundersøgelser, hvor advokaten ikke må spørge nogen om noget som helst.
Hvordan kan en sådan undersøgelse afdække nogen som helst ?
Så kan S SF R lige så godt nøjes med at betale advokatens sekretær til at lave en enkelt pæn A4 side med overskrift – samt bemærkningen “intet at bemærke ved gennemgang af ingenting” – og et gummistempel nederst.
Det er det billigste for skatteyderne i sidste ende.
Det andet, “samråd og høring” er kun en paradeforestilling, mest til glæde for at EL kan puste sig lidt op som en skruk høne, hvorefter EL afslutningsvis vil være tilfreds med svarene og har tillid til ministeren.