Vi skal fortælle vælgerne
om mørklægningen

Under debatten om den nye offentlighedslov blev der samlet eksempler på, hvad der kan gå galt. Nu da loven er vedtaget, gælder det om at få fastslået, hvad der rent faktisk går galt.

Den proces kan meget passende starte på netop den grundlovsdag, hvor vi traditionelt prøver at lave serviceeftersyn på vort demokrati.

Det vigtigste bliver at oprette et brugbart system, der kan fastslå, hvad det er, der blev lukket for i Folketinget i går. Systemet skal være uafhængigt af det justitsministerium og de politikere, der brugte så mange ressourcer på skønmaleri af offentlighedslovens virkninger op til vedtagelsen. Det skal desuden være i stand til at fastslå de områder, hvor loven har lukket af for indsigt i forhold, der har betydning for vælgernes stillingtagen.

Den såkaldte evaluering, partierne bag den nye offentlighedslov har aftalt, skaffer ikke en sådan viden. Den går ud på, at ombudsmanden skal fortælle, om embedsmændene har fulgt lovens bestemmelser. Erfaringen siger, at det har de ikke i rigtig mange tilfælde, men det siger jo intet om virkningen af reglerne, men kun om statssystemets etiske forhold til borgerne.

Og i alle de sager, hvor embedsmændene i nøje overensstemmelse med folketingsflertallets beslutning har brugt de omstridte regler til at lukke af for indsigt i problematiske eller ligefrem skandaløse forhold, har ombudsmanden intet at komme efter – han kan kun beskæftige sig med, om reglerne er fulgt.

Derefter skal justitsministeriet komme med en redegørelse for den lov, ministeriet har været hovedentreprenør på.

Evalueringen kommer også meget sent. Partierne bag loven har aftalt, at den tidligst skal komme i 2017. Med det tempo, det danske statssystem formår at producere skandaler på, kan på den tid ske mangt og meget, der kunne være grund til at mørklægge.

En evaluering, der skal have fat i, hvad det er der unddrages vælgerne, må konsekvent afprøve, hvor der lukkes. Der er ikke brug for selvcensur, hvor ansøgere opgiver at søge aktindsigt, fordi “jeg får jo alligevel nej”. Lad systemet sige nej og lad det begrunde sit nej – kun på den måde får vi fastslået, hvad der er sket.

Det vil også være vigtigt at få fastslået, hvad der lukkes for, selv om det viser sig muligt at skaffe indsigt på anden måde, f.eks. lækager, whistleblowers og andre kilder. For i den slags sager bliver det muligt at kombinere mørklægningen med det, der er søgt mørklagt.

Og så skal det være en løbende evaluering, som alle har mulighed for at følge. Kun  på den måde kan vi sikre, at vælgerne stadig med med når der skal vælges mellem åbenhed og mørklægning ved næste folketingsvalg.

For folketingsvalget kommer under alle omstændigheder senest i efteråret 2015 – i god tid før aftalepartiernes såkaldte evaluering.

Lars Rugaard

En tanke om "Vi skal fortælle vælgerne
om mørklægningen
"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *