Danmark har fået et råd for åbenhed

En gruppe mennesker brugte grundlovsdag til at danne et råd, der skal indsamle viden om åbenhed og fordele denne viden  til samfundet. Det er en konsekvens af den beslutning, der blev taget i Folketinget den 4. juni om at indføre en ny offentlighedslov på trods af mange protester.

Rådet er ikke en kampagneorganisation og erstatter derfor ikke de forskellige protestgrupper, der er opstået under debatten om offentlighedsloven. Det skal i stedet kon centrere sig om at skaffe vælgerne dokumenterbar viden om, hvad der sker med åbenheden i Danmark, både gennem den nye lov og på andre områder.

Rådet er tværpolitisk og derfor åbent for alle – personer, foreninger, organisationer, virksomheder etc. – der vil støtte og deltage i indsamlingen og formidlingen af viden om åbenhed. Rådet vil hurtigst muligt oprette en webside med kontaktmulighed. Indtil da kan  det kontaktes via email til aabenhedsraad@meroffentlighed.dk.

En pressemeddelelse om rådets stiftelse findes her.

Lars Rugaard

 

 

En tanke om "Danmark har fået et råd for åbenhed"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *