Skat og Skatteministeriet har produceret endnu et bevis for, at det er livsfarligt for demokratiet at lukke af for aktindsigt i, hvad der foregår, når ministre og deres embedsmænd er innovative og kreative bag lukkede døre og mørklagte vinduer.

Ekstra Bladet har afsløret, at tidligere skatteminister Kristian Jensen (V) kendte og godkendte ulovlighederne. Bevismaterialet er en række såkaldte ministerforelæggelser fra Skat til den daværende skatteminister med orientering om, at skatteydere blev snydt for fradrag, samt forslag til bl.a. hemmeligholdelse af ulovlighederne.

Havde Ekstra Bladet startet arbejdet med den nyeste skatteskandale efter nytår, var det sket under helt nye og uprøvede regler.  For ved nytår smækker portene i for adgang til politiske overvejelser mellem ministre og embedsmændene i styrelser og andre offentlige myndigheder udenfor ministeriet.

Skats ministerforelæggelser til Kristian Jensen er ministerbetjening, og i den nye lov om offentlighed i forvaltningen (“mørklægningsloven”) er netop ministerbetjening undtaget fra borgernes kontrol gennem aktindsigt.

Formålet med at lukke af for kontrol med ministerbetjeningen er i følge justitsminister Morten Bødskov (S) og hans forgænger Lars Barfod (K) at sikre det, de kalder den innovative meningsudveksling mellem ministre og deres embedsmænd.

Ekstra Bladets afsløring viser meget nøjagtigt, hvad det for en kreativitet, der beskyttes.

Det afgørende efter den nye lov ville have været, om Kristian Jensen optrådte som politisk chef eller som forvaltningschef.Den ny lov skelner mellem disse to roller. Snakkes der politik, er der lukket af. Er det forvaltning, er der ikke.

De fleste eksperter vil formentlig mene, at denne sag handler om forvaltning, og at der derfor er adgang til aktindsigt i ministerforelæggelserne. På den anden side er det jo også en snak med politiske over- og undertoner, hvilket ingen i systemet har været i tvivl om.

Erfaringen blandt dem, der bruger adgangen til aktindsigt, er, at der er stor forskel mellem at have ret og få ret. Dagbladet Information dokumenterede sidste år, at myndighederne som hovedregel trækker aktindsigt i langdrag, bl.a. med henvisning til fortolkningstvivl. Selvom man har ret til aktindsigt fra starten, er det altså langt fra givet, at man får ret til det før meget senere.

Sagt på en anden måde – det koster intet at påstå, at man forstår loven på den mest restriktive måde og på den måde trække sagen ud – til tider i årevis. Og så kan man jo enten prøve at mindske problemet eller håbe på, at stormen passerer.

Uden aktindsigt i ministerforelæggelserne havde Ekstra Bladet nu i det højeste haft nogle klager, der kunne tyde på problematisk sagsbehandling i Skat. Det kunne så udløse den sædvanlige strøm af fokusflytninger, faktafortrængninger, forløbsforskubbelser og de andre former for bortforklaringer, som folkene på Slotsholmen i København er så gode til at producere. Beviset på, at den tidligere skatteminister var vidende om,  accepterede og medvirkede til ulovlig forvaltning kunne blive holdt hemmeligt lang tid fremover.

Men uanset om beviset ville dukke frem nu eller siden, er den seneste blandt efterhånden mange skatteskandaler et bevis på, at det er livsfarligt at lukke af for borgernes kontrol med det politisk-administrative system. Et system, der accepterer ulovlighed i forvaltningssager med politisk indhold kan ikke forventes at været mere nøjeregnende i sager af rent politisk art.

Så uanset om skatteministeren (mis)forvaltede eller politiserede forvaltningen, er der grund til at stoppe op og droppe mørklægningen gennem den nye offentlighedslov.

Den 3. december har Folketinget 1. behandling af et forslag om at fjerne noget af mørklægningen fra loven. Forslaget er stillet af Enhedslisten, og ingen forventer, at det kan få tilslutning fra folketingsflertallet bag mørklægningen – dvs. Socialdemokraterne, SF, de radikale, Venstre og de konservative.  Med det tempo, der afsløres politiske skandaler på i disse år, tør ingen af de såkaldte regeringsbærende partier lade befolkningen få adgang til at kontrollere ministres og embedsmænds innovative og kreative samarbejde.

Jeg ved, at der findes medlemmer af Folketinget, der har en grim smag i munden over mørklægningen. De har nu en mulighed for at gribe ind den 3. december. Mit gæt er, at det tør de ikke, ligesom de ikke turde for seks måneder siden – den 3. juni, da loven blev vedtaget.

Den svaghed har en pris. Prisen er, at det danske politisk-administrative system ikke er troværdigt.

Det betyder ikke, at der ikke findes ministre og embedsmænd, man godt kan stole på.

Det betyder, at der er så mange skandaler og gøres så meget for at skjule dem, at man aldrig kan udelukke, at der under dække af ministerbeskyttelsen snydes – eller det, der er værre.

Af Lars Rugaard