Af Lars Rugaard

For to år siden tog den organisation, der repræsenterer danske mediearbejdere – Dansk Journalistforbund (DJ) – meget skarpt afstand fra den såkaldte ministerbetjening. Den har til formål at lukke af for al viden om, hvad der foregår i sager, som ministre er interesseret eller indblandet i. Det skete i flere omgange, men alligevel er det lykkedes justitsministeren at fortie det i den gennemgang af offentlige reaktioner, han  har givet Folketinget.

Det kan han, fordi han har valgt at lade være at sende sit nye forslag i høring og i stedet fortæller om høringssvar, der blev givet for tre år siden, uden at han tager hensyn til, hvad der er sket siden.

I lovforslagets bemærkninger giver justitsministeren denne udlægning af presseorganisationernes holdning til den tidligere regerings forslag:

Der er således en række høringsparter, herunder organisationer og repræsentanter for pressen, der på den ene side anerkender behovet for en vis fortrolighed om politiske forhandlinger i forbindelse med ministerbetjening om lovgivning m.v., men på den anden side finder, at der i lovforslaget bør ske en nærmere præcisering af bestemmelsens rækkevidde, herunder  hvilke  dokumenter  der  efter  bestemmelsen  kan undtages fra aktindsigt.

Det harmonerer ikke med den udtalelse, der kom fra DJs delegeretmøde for snart to år siden:

Dansk Journalistforbunds delegeretmøde 13.-14. april 2011 på Nyborg Strand afviser de forsøg, der netop nu gøres for at begrænse åbenheden og forhindre en effektiv demokratisk kontrol med ministre og myndigheder.

Afvisningen gælder enhver begrænsning af åbenheden gennem paragraffer i Offentlighedsloven, der udelukker eller begrænser aktindsigt i ministerbetjening eller ministerrådgivning. Dette omfatter også kontakt mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med lovgivning. Det gælder således både det forslag til en ny offentlighedslov, som regeringen ved justitsminister Lars Barfoed har fremsat, og de forsøg, som S og SF gør for at gennemføre undtagelserne fra ministerbetjeningen i et ikke nærmere angivet omfang.

Den besked fik den nuværende justitsminister og hans forgænger, og den gør det aldeles klart, hvad DJ ville have svaret, hvis forslaget var sendt til høring.

Det svar undgik han altså at få ved ikke at sende forslaget i høring.Man skal aldrig fortabe sig i motivfortolkninger, så jeg undlader at vurdere, om det ligefrem har været formålet.

Formelt set er det rigtigt, at  presseorganisationerne i deres høringssvar fra 2010 ønskede præciseringer i reglen om ministerbetjening. Et flertal i DJs hovedbestyrelse fandt, at andre paragraffer i lovforslaget sikrede en rimelig indsigt, og det var afgørende for en forholdsvis positiv tilkendegivelse.

Men under behandlingen af lovforslaget i Folketingets retsudvalg dokumenterede Justitsministeriets svar på en række konkrete spørgsmål, at denne opfattelse var forkert, og at de pågældende paragraffer ikke gav den forventede sikkerhed.

Det fik først DJs forbundsledelse og siden delegeretmødet til blankt at afvise ministerbetjeningen. Denne afvisning er blevet gentaget klart og utvetydigt af DJs forbundsformand efter fremsættelsen af det nye forslag til en offentlighedslov.

Justitsministerens forslag foregiver at rumme en præcisering af ministerbetjeningen – et ord, som  justitsministeren har taget afstand fra og som han har fjernet fra den omstridte § 24. Det har dog ikke forhindret ham i at bruge ordet 30 gange i bemærkningerne til paragraffen og fem gange i forklaringerne til to andre paragraffer.

Som det står nu, får Folketinget en vildledende forklaring, der foregiver , at justitsministeren har opfyldt pressens ønsker ved at præcisere en indskrænkning af åbenheden, som de i øvrigt godt kan acceptere.

Juridiske eksperter har afvist, at justitsministerens forslag afviger fra det, den tidligere regering fremsatte, og som han selv tog afstand fra (læs mere her). Og at de påståede præciseringer intet ændrer eller gør mere klart i forhold til det tidligere forslag.

Med dette indlæg er det dementeret, at han har foreslået en indskrænkning, som  DJ har ønsket eller accepteret.

Og det er dokumenteret, at man skal passe på med at tro på, hvad justitsministeren siger.