Illegal mørklægning bør også fjernes

Af Lars Rugaard

Det er ikke nok at få fjernet mørklægningsparagrafferne i justitsminister Morten Bødskovs forslag til en ny offentlighedslov, hvis borgerne skal have mulighed for at kontrollere, at alt går rigtigt til i forvaltningen. Samtidig må der gøres op med det, man kunne kalde den illegale mørklægning i den danske forvaltningskultur.

Hvordan det kan gøres fremgår af et alternativt forslag  med forklaringer til en ny offentlighedslov.

Da Erik Valeur og jeg skrev en hvidbog om offentlighedsloven, indsamlede vi erfaringer fra journalister, der har brugt aktindsigt til at skaffe dokumentation i sager. Ideen var at give et billede af, hvor meget der gøres ulovligt under den gamle offentlighedslov for at forhindre borgerne i at kunne følge med i ministres og embedsmænds forvaltning.

Det billede, tilbagemeldingerne gav os, viste, at der allerede nu findes en udbredt minister- og egenbeskyttelse i den danske statsadministration, hvor dokumenter, der kan afsløre fortielser, vildledninger og lignende holdes tilbage hvis de da ikke, som der også var eksempler på, ligefrem forsvinder eller ”forsvindes”.

På grundlag af det materiale, vi havde samlet, kunne vi fortælle om syv forskellige metoder til at forhindre aktindsigt eller i et mindste forsinke den så meget, at virkningen af en afsløring blev formindsket.

  1. Forhaling – hvor konkrete afslag på aktindsigt eller særdeles lange svartider på alle henvendelser undervejs forsinker en sag så meget, at den mister sin aktualitet.
  2. Præciseringskrav – hvor myndigheden afviser at udlevere dokumenter eller sagsakter, som journalisten ikke på forhånd kender til og derfor ikke kan give en præcis beskrivelse af.
  3. Statens sikkerhed – hvor afslaget på aktindsigt begrundes med hensynet til landets sikkerhed – eller mødes med andre indiskutable afslag, som det ikke er muligt at argumentere imod.
  4. Bortkomst – hvor de ønskede informationer i form af sagsakter, mails eller andet materiale ikke længere findes.
  5. Udeladelser – hvor det tilsendte materiale er mangelfuldt, fordi dokumenter, aktlister eller andre informationer er udeladt.
  6. Ekstrahering – hvor dele af det ønskede materiale udleveres, men væsentlige afsnit er slettet ved overstregning.
  7. Selektiv udvælgelse – hvor der gives aktindsigt til særligt begunstigede kilder frem for andre.

Justitsministerens forslag til en ny offentlighedslov indeholder en lempelse omkring præciseringskravene (nr. 2), der giver mulighed for at søge om aktindsigt i et tema uden at skulle definere de enkelte dokumenter, men samtidig svækkes forbedringen gennem åbningen af en mulighed for at afslå aktindsigt, først og fremmest fra almindelige borgere, hvis der angiveligt skal bruges for mange ressourcer på at finde dokumenterne frem.

Justitsministeren har markedsført 26 ”forbedringer” i sit lovforslag, og en af dem er, at en ansøger skal have i det mindste en antydning af, hvordan det går, inden 7 arbejdsdage – i den gamle lov var det 10 dage, inkl. søn- og helligdage. I bedste fald fremskynder reglen modtagelsen af noget, der ofte vil være en formalitet, med en dag.

Det alternative lovforslag har vi indsat paragraffer, der gør det muligt at gribe til sanktioner mod ministre og embedsmænd, der i grove tilfælde bevidst berøver borgerne deres lovbestemte ret til aktindsigt.

Det er nødvendige regler – for selvom mørklægningsparagrafferne skulle blive fjernet, vil meget af det, de skulle klare, kunne ordnes gennem en eller flere af de syv metoder, vi har påvist.

Det alternative forslag er sendt til folketingets retsudvalg og har affødt en række spørgsmål om dets konsekvenser til justitsministeren.

Spørgsmål og svar kan følges på retsudvalgets websider.

- – - – - – - – - – - – -

Nu har du læst et indlæg om forslaget til en ny offentlighedslov. Hvis du som  jeg er imod beskæringen af åbenheden, kunne du overveje at skrive under på afvisningen af den – Nej tak til den nye offentlighedslov.

En tanke om "Illegal mørklægning bør også fjernes"

  1. Interessant forslag. Jeg har haft en aktindsigtsanmodning, der blev strukket og strukket af en styrelse til i alt 16 måneder! Jeg måtte have ombudsmanden ind over to gange. Da jeg endelig fik (delvis) aktindsigt, var jeg flyttet to gange, og det var ombudsmanden, der “fandt” mig og oplyste, at jeg nu kunne hente materialet. Det kunne styrelsen åbenbart ikke selv finde ud af. Gad vide hvad det skulle have kostet?

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>