Tillidskrisen, kamelerne og puklearbejdet

Af Lars Rugaard

Regeringen har tabt store dele af sit politiske bagland i sagen om den ny offentlighedslov, som efter regeringens mening skal mørklægge alle sager, som en minister kunne have brug for at skjule.  Og sådan som kortene er fordelt, har justitsminister Morten Bødskov sørget for, at det ikke er en let sag for regeringspartierne at vikle sig ud af den krise.

Skal det lade sig gøre, skal der sluges kameler og udføres solidt politisk puklearbejde.

Jyllands-Posten har gennemført et rundspørge blandt S, SF og R’s lokalformænd, og det viser en stor og udbredt modvilje mod det forslag, justitsminister Morten Bødskov har aftalt på regeringens vegne med V og K.

Dermed er lovforslaget blevet et tillidsproblem for regeringspartierne, ikke blot i forhold til en stadig bredere offentlighed, men også i forhold til de regeringspolitikere, der skal i krig på partiernes vegne ved efterårets kommunalvalg.

Ud fra almindelig borgerlig logik ville det klogeste være at tage konsekvensen og erklære fornyelsen af offentlighedsloven for en ”ommer” og så tage et forholdsvist lille prestigetab. Men det kort har regeringen ikke længer på hånden.

De dokumenter – eller rettere dokumentuddrag – om forhandlingerne om offentlighedsloven, som der er givet aktindsigt i, viser, at Venstres forhandler, Jan E. Jørgensen, ønskede, at der direkte kom til at stå i aftalen, at partierne skulle være enige om ændringer af aftalen, og det accepterede justitsminister Morten Bødskov.

Det betyder, at Venstre – der har markeret sig skarpest som tilhænger af lovforslaget – har fået et veto mod ændringer, der ikke passer partiet.

Skal lovforslaget opgives, kræver det, at regeringen enten gør det umulige og overtaler Venstre til at droppe det, eller at regeringen svigter en aftale med det Venstre, som regeringen har gjort så meget for at inddrage som støtteparti for en række politiske reformer. Venstre er kendt for at tage sin pris og vil score points i begge tilfælde.

Derfor kunne det være spændende med en melding fra V og K’s politiske bagland i lighed med den, Jyllands-Posten har hentet fra regeringspartierne. Specielt Venstre har nogle liberale frihedsidealer, som partiets politikere ofte henviser til, og som jeg har erfaring for betyder meget netop i baglandet.

Mener rigtige Venstrefolk virkelig, at der skal lukkes så grundigt af for åbenheden, som deres parti har været med til at foreslå og aftale med S-SF-R-regeringen? Svaret på det spørgsmål kunne være væsentligt for det videre forløb.

Noget andet er, at der er en kattelem i systemet, nemlig tiden: Er der tid nok til at få færdigbehandlet lovforslaget inden folketingsåret slutter i begyndelsen af juni?

Den 19. april var sidste frist for spørgsmål til justitsministeren fra medlemmerne af folketingets retsudvalg, der behandler forslag, og så har ministeriet en frist til den 6. maj til at komme med svar således at udvalget kan skrive betænkning om forslaget den 16. maj.

Der er kommet 112 spørgsmål, og af dem har justitsministeren og hans embedsmænd fået svaret på otte. Om det lader sig gøre at besvare 104 spørgsmål  på ca. to uger, er umiddelbart et teknisk spørgsmål, men set i forhold til presset på regeringen er det også et politisk spørgsmål: Har man brug for at få spørgsmålene besvaret, eller kan  de bruges som kattelem for en udsættelse?

En udsættelse løser ikke problemet med den stigende utilfredshed med forslaget til en ny offentlighedslov. Men det kunne rumme muligheder for pressede politikere.

En taktisk fidus kunne gå ud på at udsætte i forventning om, at modstanderne vil få svært ved at mobilisere en energisk modaktion endnu en gang efter at de har været i ilden to gange.

Men efter at vi har set en sag, som for nogle år siden blev betegnet som marginal i borgernes øjne, vokse sig stor og stærk, lyder det som genvejen til endnu en fadæse.

En anden mulighed er at udsætte for at skaffe tid til at sondere terrænet for mulige ændringer, både i forhold til V-K og til kritikerne af loven. Da den tidligere regerings forslag løb fast i foråret 2011, talte S og SFs nøglepolitikere om at lade en arbejdsgruppe se på forslaget og gøre det mere spiseligt.

Det forudsætter en overensstemmelse med V-K, men den burde ikke være umulig at opnå.

Når alt kommer til alt, så har netop Venstre været storleverandør af sager, der henvises til som eksempler på, hvorfor det vil være farligt at mørklægge statsadministrationen.

– – – – – – – – – – – – –

Nu har du læst et indlæg om forslaget til en ny offentlighedslov. Hvis du som  jeg er imod beskæringen af åbenheden, kunne du overveje at skrive under på afvisningen af den – Nej tak til den nye offentlighedslov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *