Et folketingsflertal, der kun repræsenterer en femtedel af vælgerne i sagen om mørklægningen, har nu afvist et tage hensyn til indvendingerne mod regeringens forslag til en ny offentlighedslov.

Med mindre et tilstrækkeligt stort antal folketingsmedlemmer ikke blot erkender, at de ved at stemme for lovforslaget beskærer vælgernes demokratiske efterkontrol, men også tager konsekvensen af det, vil lovforslaget blive vedtaget næste mandag, den 3. juni.

Det står klart efter tirsdagens møde i Folketingets retsudvalg, hvor repræsentanterne for Venstre, Socialdemokraterne, Det radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det konservative folkeparti samt det grønlandske Siumuts medlem afviste ændringsforslag, der kunne have fjernet alle eller nogle af mørklægningsparagrafferne fra lovforslaget. (Retsudvalgets betænkning kan læses her.)

En opinionsundersøgelse har vist, at selvom partierne bag mørklægningsloven styrer ca. 75 pct, af folketingets medlemmer, støttes forslaget kun af ca. 20 pct. af vælgerne. Af de 80 pct., der ikke støtter forslaget, er tre ud af fire direkte imod. Man kan også sige, at blandt de vælgere, der har taget stilling til loven, er tre af fire imod den.

Vedtages loven, er det et godt grundlag at arbejde videre på for de grupper, der har argumenteret mod beskæringen af den demokratiske efterkontrol med den politisk-administrative elite. Det er nemlig lykkedes at gøre sagen om offentlighedsloven til en folkesag, som et meget stort antal vælgere engagerer sig i.

Det betyder, at det er lykkedes at få forklaret et stykke kompliceret jura og samfundskundskab, så almindelige mennesker forstår det – og tager konsekvensen af det, de forstår.

Den forståelse kan holdes levende, og den bør holdes levende. Den er forudsætningen for, at en  vælgerskadelig lovgivning kan rulles tilbage snarest muligt, hvis lovforslaget vedtages. Det kan evt. ske efter et nyvalg, hvor der er sket en udskiftning af folketingsmedlemmer, der satte partidisciplin og eliteinteresser over solidariteten med vælgerne.

Lars Rugaard