Hvad stiller man op, når man får stillet et krav fra nogen, der har arbejdet aktivt for, at kravet ikke kan efterkommes?

Jeg tænker på det, DJØF-direktør Henriette Rald i Berlingske Tidende (læs her) har betegnet som “et stille og fromt” nytårsønske:

“Må 2014 blive det år, hvor vi alle sætter præcise og uddybende ord på hvad det er, vi er utilfredse med, eller som vi ikke synes fungerer. Tiden må være løbet fra, at det hele altid er djøfernes skyld.”

Det er med garanti ikke enhver form for offentlig idioti, Danmarks Jurist og Økonomforbund kan tillægges ansvaret for. Men en af slagsen kan DJØF ikke fralægge sig ansvaret for: Den nye offentlighedslov, der med rette også kaldes “mørklægningsloven”. Den har djøf’ere som aktive fødselshjælpere og har forbundets tilslutning.

Det er en lov, der lukker af for viden, der i mange afgørende tilfælde er forudsætningen for, at vi kan sætte “præcise og uddybende ord” på det, vi som  borgere og vælgere finder kritisabelt, uanset om det er toppolitikere eller deres ministerbetjenende embedsmænd, der er ansvarlige.

Den dag DJØF undsiger mørklægningsloven og dermed solidariserer sig med kravet om  viden som grundlag for debat, er nytårsønsket godt på vej til at gå i opfyldelse. Indtil da er Henriette Ralds nytårsønske en fokusflytning.

Af Lars Rugaard