Torsdag den 30. januar i år sad en medarbejder i firmaet Danmark og fortalte, hvordan virkeligheden allerede er i det snart altomfattende ministerforkontor, der går under navnet statsadministrationen.

“Jeg betragter det som en ordre, og derfor har jeg rettet ind efter det. Sådan er det i mit system. Der går jeg ikke ind og siger, at det her er efter min mening ulovligt, og det vil jeg ikke være med til,” citerer Information i sit referat Dorit Hørlyck for at have sagt. Hun var chef for Indfødsretskontoret i hele den periode, hvor Statsløsesagen – en af de politiske affærer, der for tiden undersøges af en kommission – udspillede sig. Sagen handler om, at myndighederne i en årrække i strid med Danmarks internationale konventionsforpligtelser gav afslag på statsborgerskab til statsløse unge. I begyndelsen skal det være sket ved en fejl, men siden blev den retsstridige praksis fastholdt, efter at bl.a. Dorit Hørlyck havde gjort integrationsministeren og hendes topembedsmænd opmærksom på det.

Sagen kostede i sin tid Birthe Rønn Hornbech fra Venstre ministerposten, og selvom der vil gå lang tid, før kommissionen kan komme med sin udlægning af forløbet, står det klart, at det her er en af de sager, hvor politiske hensyn er gået forud for lov, ret og god forvaltning.

Dermed bliver sagen til et af mange eksempler på, hvad der kan ske, hvis regeringen og dens allierede i den tidligere regering får mulighed for i endnu højere grad at inddrage hele statsadministrationen i det såkaldte “frirum”, de ønsker at skabe. Her skal offentligheden ikke have mulighed for at kontrollere, om lov og ret skubbes til side af politiske hensyn.

Regeringen kommer snart med et forslag til en offentlighedslov, der lukker af for borgernes aktindsigt i sager, som ministrene må formodes at beskæftige sig med.

Man må formode, at det nødvendigvis omfatter sager, hvor politiske hensyn strider mod reglerne, selvom det ikke er blevet brugt i argumentationen for indskrænkningen af borgernes adgang til at se administrationens dokumenter.

Alt, der er kommet frem om det kommende lovforslag, tyder på, at det vil forhindre afsløringer af sager som Statsløsesagen, hvis det bliver til lov. Sagen kom frem, fordi journalister fra Information bl.a. gennem aktindsigt dokumenterede, at Integrationsministeriet bevidst brød reglerne. Med en offentlighedslov som den, der er på vej, vil det efter al sandsynlighed ikke Kunne lade sig gøre igen.

Og så er det kun, hvis Dorit Hørlyck og hendes kolleger sætter samfundssindet over de øjeblikkelige politiske hensyn og går til pressen med deres viden, at man kan afsløre skandaler som Statsløsesagen.