Hver eneste dag indsamler det skattefinansierede embedssystem viden og indsigt, som deres politiske chefer, ministrene, derefter kan bruge, som de vil. Tidens mange politiske skandaler viser, at det i mange tilfælde betyder, at de vildleder ved at forvanske eller ligefrem misbruge dette unikke materiale, vi alle sammen har betalt for og bidraget til.

De kan også – uanset om de kommer fra S, V eller K – finde på at sælge det for at score penge til partikasser, der i forvejen er fyldt med skattekroner.

Grundkonceptet er ens – erhvervsfolk kan mod betaling komme til hemmelige møder med partiernes topfolk. Når partierne sidder i regering vil det sige nøgleministre. Det gjorde VK, da de sad i regering fra 2001 til 2011, og i den periode har partierne altså tjent penge på at sælge en vare, som vælgerne allerede har betalt.

Fra 2011 har S siddet i regeringen, og nu vil de også til at sælge skattefinansieret viden og indsigt, fortæller Berlingske i dag.

Sidste år gennemtvang de samme tre partier – S, V og K – en stærkt omdiskuteret stramning af befolkningens adgang til at kunne følge med i ministres misbrug af den viden og indsigt, de har adgang til gennem embedsmandssystemet. Det skete ved vedtagelse af en ny offentlighedslov, der specifikt mørkelægger embedssystemets betjening af ministrene.

Fornylig blev det dokumenteret, at det samme embedssystem samtidig hjælper ministrene med at snyde vælgerne ved at fortie, vildlede og lyve – det sidste hedder med en af tidens eufemismer ”nødløgn”.

Tendensen er umiskendelig – de politikere, vælgerne har overdraget adgangen til statens dyrekøbte samlinger af viden og indsigt, opfatter det som deres ejendom, som de kan gøre med, hvad vil. De kan lukke af for vælgerne, så de har svært ved at opdage fejltagelser, dumheder og direkte svindel. Og de kan lave små fordækte grupper, hvor de mod erlæggelse af penge til partikasserne kan give større eller mindre adgang til viden og indsigt.

Målgruppen – erhvervsfolk – kan de ikke snyde i samme grad som befolkningen, for så kommer der ikke flere bidrag til partikasserne. Bidragene vil formentlig også være finansieret af skattekroner, da de formentlig vil indgå som udgifter i firmaregnskaberne.

Det har altid været sådan, at lang tids regeringsmagt korrumperer. Før i tiden blev det klaret ved, at vælgerne stemte på nogle andre, og så gik der et stykke tid, før magtfuldkommenheden blev for ubærlig.

Sådan er det ikke mere. De traditionelt regeringsbærende partier adskiller sig stort set ikke fra hinanden, i særdeleshed ikke, når det drejer sig om manglende solidaritet med dem, der finansierer ministrene og deres system – nemlig vælgerne.