Af Lars Rugaard

Justitsminister Morten Bødskov fremsatte i dag (onsdag 7/2-13) sit omstridte forslag til en ny offentlighedslov, der øger beskyttelsen mod kontrol af ministrenes arbejde. Det sker samtidig med, at kommissioner undersøger sager om ministres eventuelle magtmisbrug.

Lovforslaget – det har fået nummer L 144 i Folketingets system og kan ses her – omfatter som ventet en kontroversiel ministerbetjeningsregel, der lukker af for sager, ministre i et eller andet omfang interesserer sig for eller er eller kan tænkes indblandet i.

Ordet “ministerbetjening” er luget ud af teksten, der nu lyder sådan:

§ 24. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, mellem:
1) Et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder.
2) Forskellige ministerier.
Stk. 2. Oplysninger om sagens faktiske grundlag m.v. er efter reglerne i §§ 28 og 29 omfattet af retten til aktindsigt efter lovens almindelige regler uanset stk. 1.
Stk. 3. Selv om det må antages, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand i forbindelse med den pågældende sag m.v., gælder stk. 1 ikke
1) i sager, hvori der er eller vil blive truffet en konkret afgørelse af en forvaltningsmyndighed,
2) i sager om indgåelse af kontraktforhold og
3) i forbindelse med et ministeriums udførelse af kontrol eller tilsynsopgaver.

Justitsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at bestemmelsen “er blevet præciseret, så det er blevet mere klart, hvornår man efter ordlyden kan bruge bestemmelsen for at sikre den nødvendige fortrolighed i forhold til embedsmændenes betjening af ministre.”

To politiske sager, der netop nu kommissionsundersøges – Skattesagen og Statsløsesagen – skal bl.a. fastslå, om ministre misbrugte deres magt, I den første er et hovedspørgsmål, om en skatteminister forsøgte at påvirke skattebehandlingen af en politisk modstanders ægtefælle. I den anden handler det om en integrationsministers overlagte mangel på indgriben i konventionsstridig sagsbehandling.

I begge tilfælde handler det om sager, som ministeren helt konkret måtte formodes at tale med sine embedsmænd om. Så, hvis der var tale om misbrug, så ville det være omfattet af det, man med et passende udtryk kan kalde ministerbeskyttelse.

Ministerbeskyttelsen styrkes gennem en blokering af aktindsigt i kontakten mellem ministre og folketingsmedlemmer, dvs.

Dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem mi-
nistre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager
om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces.

Udsigten til, at forslaget ville komme, fik i søndags generalforsamlin gen i Dansk Journalistforbunds Kreds 2 (Sjælland med omliggende øer) til at opfordre pressen til at gøre mere ud af sagen om den voksende ministerbeskyttelse:

Forslagets indskrænkning af adgangen til at kontrollere ministres politiske styring af forvaltningen rummer en alvorlig fare for, at de magtmisbrug, som pressen har  kunnet afsløre, fremover vil kunne foregå uden mulighed for afsløring.

Vi opfordrer derfor alle medier og mediefolk til at tage skarp afstand fra gennemførelsen af denne form for udemokratisk ministerbeskyttelse og til at arbejde for, at vælgerne forstår, hvad der er på spil.

Under debatten konstaterede flere medlemmer, at medierne må kunne give vælgerne en bedre og mere omfattende orientering end den, der hidtil er givet.